Om os

Selskabet blev stiftet i 1989 og har i perioder gennemgået store forandringer.

I 2023 stod det klart, at Det Sorte Selskab havde brug for at genopfinde og genopdage sig selv. Ikke mindst i kraft af de senere generationers fordomsfrihed og opgør med tidligere generationers normer, har vi fundet modet til at turde realisere os selv som et nyt fællesskab med tidssvarende adfærdsnormer.

Selskabet vokser i dag i sin diversitet. Netop diversiteten i vores medlemsskare er et værdsat aktiv og styrker vores fællesskab.

Vi er dannet af kampen for frihed til at udforske vores seksualitet. Vi er et fællesskab for mennesker som dyrker BDSM, bondage, fetich og erotisk dominans.

 

Vi favner LGBTQ+, alle racer, religioner og neurotyper. Vi støtter alle i deres seksuelle frigørelse – så længe det aldrig sker på andres bekostning.

Vores værdier

Fællesskab

I Det Sorte Selskab samles vi som ligesindede og deler vores interesser og erfaringer inden for BDSM og fetich-verdenen. Fællesskabet skaber en følelse af samhørighed og støtte, hvor medlemmerne kan finde fælles forståelse og ståsted.

Individet

I Det Sorte Selskab lægger vi stor vægt på tryghed og respekt for det enkelte individ. Hvert medlems grænser, præferencer og ønsker respekteres fuldt ud. Vi har skabt et rum, hvor alle medlemmer kan udtrykke sig frit og udforske deres seksualitet på deres egne vilkår og i overensstemmelse med deres autentiske selv.

Rammer

Det Sorte Selskab tilbyder lækre lokaler og sikre rammer for arrangementer og events. Det er vigtigt at skabe et fysisk og mentalt sikkert miljø, hvor medlemmer kan føle sig trygge og komfortable. Disse rammer er afgørende for at muliggøre en positiv og berigende oplevelse for alle involverede.

Oplevelser:

Det Sorte Selskab stræber efter at skabe inspirerende og forførende oplevelser for vores medlemmer. Gennem forskellige arrangementer og aftener tilbyder vi en platform, hvor folk kan udforske deres seksualitet, lære nye teknikker og skabe mindeværdige oplevelser. Det er vigtigt at sikre, at disse oplevelser er baseret på samtykke og respekt for individuelle grænser.

Fællesskab – Individet - Rammer – Oplevelser

Det Sorte Selskab er et fællesskab for mennesker med interessen for BDSM, bondage, fetich og erotisk dominans. Hos os er trygheden og respekten for den enkelte det allervigtigste. Vi byder velkommen i lækre lokaler med sikre rammer til inspirerende aftener og forførende arrangementer.

**Helt grundlæggende handler det om tryghed hos det enkelte menneske. Vi skal være flere medlemmer og det bliver vi kun, fordi vi har styr på trygheden og atmosfæren. Tænk bare på hvordan du (og vi selv) havde det, før vi sendte en ansøgning til Selskabet.

Selskabet bygger på værdierne i fællesskabet, individet, rammerne og vores oplevelser. Trods vores forskelligheder er disse værdier afgørende for at skabe et trygt og respektfuldt miljø for mennesker med interessen for BDSM, fetich og erotisk dominans.**

Fællesskab: I Det Sorte Selskab samles vi som ligesindede og deler vores interesser og erfaringer inden for BDSM og fetich-verdenen. Fællesskabet skaber en følelse af samhørighed og støtte, hvor medlemmerne kan finde fælles forståelse og ståsted.

Gennem vores værdier og engagement i tryghed og respekt skaber vi et inkluderende og berigende fællesskab for alle, der deler vores interesser og ønsker at udforske BDSM, shibari, fetich og erotisk dominans.

Organiseringen i Det Sorte Selskab

Styrelsen i Det Sorte Selskab sætter den overordnede ramme for driften, visionen og værdigrundlaget. Der lyttes meget til medlemmerne, inden de endelige beslutninger træffes i Styrelsen.

Styrelsen afholder dialogmøder om mange forskellige emner og temaer. Vi ønsker, at alle medlemmer skal have muligheden for at komme til orde og bringe deres tanker og ideer i spil.

Styrelsen sørger for, at Selskabet afspejler medlemmerne. Resultatet af arbejdet skulle gerne være en masse medlemmer, der føler sig hjemme og trives i deres forening.

I Selskabet er der en høj grad af gennemsigtighed, som bl.a. kommer til udtryk ved dialogmøderne og de informative og inddragende skriv, der udarbejdes til Selskabets interne medlemsforum.

Styrelsen er forpligtet til at træffe konstruktive beslutninger, der skaber et godt og trygt fællesskab for alle medlemmer, for sikring af driften, og for at facilitere medlemmernes generelle trivsel.

Styrelsen i DSS består af meget forskellige mennesker, med hver deres baggrund og kompetencer. Styrelsen er selvsupplerende. Når der suppleres, sker det blandt andet efter den enkeltes menneskesyn, interesse for fællesskabet og hvordan vedkommendes kompetencer kan supplere og optimere arbejdet i Styrelsen.

Kort sagt har vi taget det bedste fra flere kendte styreformer og fået – en kort vej fra ide til handling, kombineret med indflydelse på det, der er vigtigt for det enkelte medlem; aktiviteterne, lokalerne, rammerne og samværet i vores trygge og tillidsfulde fællesskab.

Arbejds- og interessegrupper i Det Sorte Selskab

Vi har både arbejdsgrupper og interessegrupper, hvor du som medlem opfordres til at involvere dig. Engagement i de forskellige grupper bidrager til fællesskabet og hjælper til udviklingen af
Det Sorte Selskab.

Herunder kan du se hvilke grupper vi har p.t.:

Arbejdsgrupper:
Introgruppen:

Afholder introaftner for potentielle nye medlemmer.

Lokalegruppen:

Står for indretning og vedligeholdelse af vores lokaler. Et godt sted at bidrage hvis, du har håndværksmæssige evner, eller bobler af ideer til nye redskaber eller forbedringer af de eksisterende.

Eventgruppen:

Er ansvarlig for et varieret og altid spændende udvalg af arrangementer der tilgodeser alle medlemmer. Medlemmerne af gruppen elsker at arrangere fester og kreere spændende scenarier, der bare skal deles med andre. Gruppen hjælper gerne med at virkeliggøre dine ideer til arrangementer, ligesom de gerne vil yde praktisk assistance, så alle arrangementer kan lykkes.

 

Vi opererer med mantraet – ”Den der handler, bestemmer”.