Stemningen

Det Sorte Selskab bruges på mange måder!

Medlemmerne af Det Sorte Selskab er naturligvis meget forskellige, men vi har alle noget til fælles. Vi har vidt forskellige baggrunde, kommer fra hele Danmark (og fra udlandet), og naturligt er vi ganske forskellige typer.

BDSM

Alle aspekter af BDSM - Bondage, Dominans, Disciplin, Submission, Sadisme og Masochisme dyrkes i ligelig grad af vores medlemmer. Nogle er til det intense magtspil og ekstrem DS, mens andre leger med smerten.

Vores arrangementers omdrejningspunt kan for eksempel være spillene omkring “O’s Historie” eller andre temaer. Andre aftener er helt uden fastlagt tema.

Roller

Der er uendelige variationer og kombinationer af typer og mennesker i Det Sorte Selskab. Vi er både dominerende kvinder og mænd, såvel som masochist-kvinder og -mænd, og nogle af os udforsker både S- og m-rollen. Nogle interesserer sig kun for at dyrke BDSM med deres egen elskede, og ellers finde erotisk inspiration og venskaber, mens andre søger uforpligtende eller faste partnere. Nogle er biseksuelle, andre ikke … og alligevel er vi meget ens, vi har sanserne, driften og et åbent sind til fælles; en speciel måde at føle, drømme og elske på!

Det Sorte Selskabs lokaler

Lokalerne er holdt i en ekslusiv stil, da vi går meget op i, at omgivelserne bidrager til den rette stemning. Vi er os bevidst, at eksklusiv stil fordrer eksklusiv opførsel. Sofaerne bruges ofte til intim snak og flirt, og man finder hurtigt ud af, at her snakkes frit og naturligt om ting, der måske før har været tabu og gemt væk. Fantasier, drømme, lyster og usikkerheder ... Vi har alle en fælles drift og tiltrækning og lyst til at flirte! Vi kan udvikle os og lære af hinanden, og mange knytter hurtigt nære venskaber og sågar parforhold, nogle omgås også privat. Der er så godt som altid sensuel, udfordrende og erotisk BDSM-aktivitet i lokalerne, og nogle dyrker både bondage, dominans, temaer og sekuel aktivitet, mens andre kan nyde synet. Dette betyder ikke at man skal være voyeur og/eller exhibitionist, men i et spil falder det for nogle naturligt - og er en nydelse - at have et publikum. Det kan give et ekstra element at blive udstillet, udfordret og domineret foran et publikum af ligesindede. Dette kan kun lade sig gøre, fordi der er tillid, intime og sensuelle rammer - og en tryg atmosfære!

Erotisk respektfuld og magisk stemning

Der er ingen tvang, ingen aktivitetskrav, og man bestemmer altid selv – med mindre man be'r pænt om noget andet! Alle bidrager til den sensuelle atmosfære ved at gøre noget ud af sig selv, og overholde vores dresscode. Alle viser respekt, ømhed og accept for hinanden og hinandens seksualitet. Alle er afklaret om, at de er til Erotisk Dominans, og netop derfor bliver stemningen og atmosfæren unikt fri, personlig og sensuel – en magisk stemning!

 

 


Kontakt: intro@detsorteselskab.dk