Ofte stillede spørgsmål

I Det Sorte Selskab får vi ofte spørgsmål om medlemmernes sammensætning, regler, forventninger m.m. Ofte går de samme spørgsmål igen. Derfor har samlet de mest typiske spørgsmål nedenfor. Kan du ikke finde svaret her på siderne, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Forventninger til medlemmerne

Skal man have stor BDSM-erfaring for at blive medlem?

Nej. Du behøver ikke at have megen BDSM-erfaring, men til gengæld er det ikke nok kun at have fantasierne - en vis erfaring er du nødt til at have. Vi forventer også, at du er afklaret om dine lyster og at du tænder på erotisk dominans. I Det Sorte Selskab kan du udforske, inspirere, lade dig inspirere, lege, opbygge mere erfaring, og måske prøve grænser af, hvis det er det, du ønsker.

Min mand/kone/kæreste tænder ikke på erotisk dominans, kan jeg godt blive medlem alene?

Vi optager gerne medlemmer, som har en fast partner uden for Selskabet. MEN ... Vi kræver til gengæld af dig, at du er ærlig omkring medlemskabet over for din faste partner, og at du er ærlig over for Selskabets øvrige medlemmer om, at du har en fast partner udenfor.

Skal man ud og købe en helt ny "garderobe" for at komme i Det Sorte Selskab?

Nej. Vi har en dresscode som skal følges, men der ligger også mange muligheder i den. Måske har du ikke én bestemt idé om det, og måske kan det udvikle sig, når du begynder at komme i Det Sorte Selskab og bliver inspireret.

Er det nødvendigt at købe en masse "udstyr" og BDSM-legetøj for at komme i Det Sorte Selskab?

Nej. Også her er det op til dig selv, hvilket og hvor meget spændende legetøj og "udstyr" du vil investere i. Hvis du hellere vil eksperimentere og prøve dig frem til det ”helt rigtige”, kan du benytte dig af Selskabets udstyr.

Medlemmerne

-Består Det Sorte Selskab kun af dominerende mænd og ydmyge kvinder?

Der er stort set altid lige mange dominerende kvinder og mænd i Det Sorte Selskab. Og stort set lige mange m-mænd og m-kvinder. Desuden ønsker nogle af os, at opleve og udforske både S- og M-siden.

Er det rigtigt, at der næsten kun er mænd i Det Sorte Selskab?

Nej. Det Sorte Selskab vægter en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Skulle der i en periode være en lille overvægt til den ene side, balancerer vi løbende fordelingen i tilgangen af nye medlemmer.

Har I specielle optagelses-ritualer?

Nej. Der er af og til arrangementer med rituelle temaer, men der er ikke noget ritual, man skal gennemgå for at blive medlem. Et medlemskab bygger på din ansøgning, en Introaften og derpå en prøvetid. Der er ingen mulighed for aktivitet på Introaftenen.

Er der altid ansvarlige for sikkerheden tilstede?

Ja. Der er altid en erfaren V ært(inde) til stede. Vært(inden) er ”øverste myndighed” ved alle arrangementer og fungerer som garant for, at sikkerheden og Selskabets øvrige grundpiller respekteres.

Kan I sikre min anonymitet?

Alle skal underskrive en diskretionserklæring, før de kan blive medlem i Det Sorte Selskab! Diskretion er en af vores vigtigste grundpiller, og det er eksklusionsgrund, hvis den ikke efterleves.

Hvem skriver jeg til, når jeg ansøger?

Din mail bliver læst af Styrelsen i Det Sorte Selskab. Ansøgninger bliver behandlet absolut respektfuldt og fortroligt. Vi forsøger at give svar så hurtigt som muligt, oftest inden for en uge.

Kan man købe sig til et medlemskab?

Nej. Et medlemskab vurderes udelukkende på, hvordan du passer til Det Sorte Selskab, og hvordan vi passer til dig.

Sådan omgåes vi hinanden

Hvordan er Det Sorte Selskabs politik i forhold til sikker sex?

Det Sorte Selskab kræver, at man dyrker sikker sex, medmindre andet ganske udtrykkeligt er aftalt mellem parterne. Der ligger gratis kondomer fremme.

Risikerer jeg, at mine grænser ikke bliver respekteret?

Det er klart, at du ikke vil blive tvunget til at deltage i noget, du ikke har lyst til. Men erotisk dominans er også en leg med grænser, og hvis du vælger at lege med dine grænseområder, vil du måske derfor kunne opleve, at du kommer tæt på eller berører disse. Et nej er et nej og skal altid respekteres.

Det Sorte Selskabs fundament

Er Det Sorte Selskab en del af SMil, eller omvendt?

Nej. Vi har heller ikke filialer eller direkte samarbejde med andre klubber/foreninger.

Hvem bestemmer i Det Sorte Selskab?

Det Sorte Selskab ledes af en selvsupplerende Styrelse på 3 til 5 personer. Medlemmerne har selvfølgelig rig mulighed for at komme med forslag til Styrelsen og præge udviklingen gennem deltagelse i en eller flere af Selskabets arbejdsgrupper.

Er der nogen kommercielle interesser i Det Sorte Selskab?

Nej. I modsætning til mange andre klubber er Det Sorte Selskab ikke et kommercielt selskab og vi plejer ingen kommercielle interesser. Vi er en selvejende klub med et regelsæt, som i visse henseender kan minde om vedtægterne i en forening. Vi betaler alle kontingent, og vi har ingen gratis-medlemmer eller lignende.

 

 


Kontakt: intro@detsorteselskab.dk