Arrangementer

Selskabets arrangementer og aktiviteter er lige så forskellige som vores lyster, fantasier og erfaringsgrundlag. Her er nogle eksempler.

De åbne aftener

- Her er alle medlemmer velkomne!

Pejseaftener

Nogle er uden tema, andre har tema, men uden krav om deltagelse i temaet. Aktiviteterne disse aftener er meget forskellige. Nogle hygger og sludrer, andre flirter og knytter nye venskaber, mens nogle leger dominans-lege rundt omkring i lokalet. Pejseaftener har ikke faste temaer, så alt kan ske ...

Sort Fest

Aftenerne har ofte et inspirerende tema og kan være ret forskellige - men har ét til fælles: De er ikke just kedelige!

Debat/film/tema-aftener, kurser, workshops og foredrag

Nogle aftener vises film eller holdes debat - ofte efterfulgt af livlig snak og inspirerede udfoldelser. Vi holder jævnligt læder-workshops og kurser i japansk bondage.

Singleaftener

Nogle gange begynder aftenen med fælles spisning, hvorefter der flirtes livligt videre i Selskabets lokaler ... Disse aftener kan alle medlemmer deltage, men skal opføre sig som singler, også hvis de til daglig er en del af et par. Denne aften er det ikke tilladt at finde sammen med en, som man normalt danner par med. Heraf navnet.

S-Kvinde-Fester

Her mødes Selskabets dominerende kvinder med m'erne ... En mandlig deltagers rosende udsagn om disse aftener: Det er i sandhed en lidelse at nyde under disse aftener - eller var det omvendt ...?

S-mand / m-pige aftener

Her mødes Selskabets dominerende Herrer med de kvindelige m'ere ... Nogle gange udfolder aftenen sig her-og-nu, og andre gange har Herrene smedet rænker forinden!

Særlige arrangementer

- Åbne for alle medlemmer - aftenerne har dog ofte specielle temaer og "scenarier", som stiller særlige krav til deltagerne, og retningslinjer for aktiviteterne.

Ritualaftener

En rituel og intens aften hvor Dommerlogen træder sammen. Tilstedeværende masochister underkastes et forhør - og idømmes en passende straf.

Bondageaftener

Kodeordene for disse aftener er: Legen med rebene som udgangspunkt, magt og afmagt, koncentration, sanselighed og fordybelse.

Medlemmernes egne arrangementer

- Nogle af disse arrangementer er åbne for alle medlemmer, som er interesserede i temaet. Visse andre arrangementer kræver invitation fra de medlemmer, som arrangerer aftenen.

Alle medlemmer kan afholde deres egne arrangementer og invitere andre medlemmer hertil efter eget ønske.

 

 


Kontakt: intro@detsorteselskab.dk